boligadvokat

Hvad er en certificeret BOLIGadvokat?

Hvad er en certificeret BOLIGadvokat?

Skal du købe eller sælge bolig, så har du garanteret hørt om fordelen ved at gøre brug af en advokat. Men hvilken advokat skal man vælge, og hvad får man for pengene, hvis man bruger en certificeret BOLIGadvokat? Vi har fået en snak med advokat Javed Aslam (https://eboligadvokat.dk/), der har givet os et indblik i den certificerede boligverden.

Hvad er Danske BOLIGadvokater?

Danske BOLIGadvokater er grundlæggende en landsdækkende forening med ca. 150 advokater, der har specialiseret sig inden for boligrådgivning – både på køber- og sælgersiden. Specialiseringen sikres gennem løbende efteruddannelse og kontrol, og når en advokat kan kalde sig certificeret BOLIGadvokat, så skyldes det, at han eller hun har fået branchens blå stempel og udelukkende arbejder efter en række etiske regler for køb og salg af ejendom. Regler der er udviklet i samarbejde med Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.

En BOLIGadvokat er altså din garanti for en fuldstændig uafhængig advokat, der udelukkende varetager dine interesser. Det betyder, at en BOLIGadvokat eksempelvis ikke må have direkte eller indirekte økonomisk interesse i at pege rådgivning om lån, finansiering, forsikring eller lignende i en bestemt retning. 

Samtidig må en BOLIGadvokat naturligvis kun rådgive den ene part i en handel, ligesom alle foreningens medlemmer har forpligtet sig til at overholde foreningens koncepter. 

Sidst men ikke mindst stilles der krav til BOLIGadvokaten om kursusdeltagelse, ligesom der jævnligt udføres kontrol med den enkelte advokat, så foreningen sikrer sig, at alle forpligtelser overholdes.

BOLIGadvokat ved køb af bolig

Køb af bolig er den primære årsag til at folk henvender sig til en BOLIGadvokat, og det er ikke uden grund. At købe sit drømmehjem kan være en uoverskuelig sag, der nemt kan ende galt, hvis ikke alle papirer er læst og forstået til fulde. Det sørger advokaten for at gøre, ligesom han eller hun kan være behjælpelige i alle andre led af processen, fx besigtigelse, vurdering, prisforhandling, gennemgang og generel rådgivning om handlens indhold.

De ting som BOLIGadvokaten typisk kommer omkring er:

– din privatøkonomi

– boligens pris

– boligens anvendelighed

– fortrydelsesret og advokatforbehold

– tilstandsrapport og ejerskifteforsikring

– forsikringsforhold

– energiforhold

– miljøforhold

– finansiering og skat

– kurssikring

– servitutter, byrder og hæftelser

– købsaftalens indgåelse

– skøde og økonomisk opgørelse

Du kan vælge at bruge en advokat gennem hele processen, og jo før du starter, des bedre og mere grundig bliver din rådgivning. Men du kan også vælge at bruge en advokat i specifikke dele af processen, fx i forbindelse med skødeskrivning.

Er du i tvivl, så kan du starte med et gratis formøde hos alle certificerede BOLIGadvokater og på den måde høre mere om køberrådgivning.